Mandag den 20. juli klokken 16.00 – 18.00.
MED SILLEHOVED GENNEM DET GAMLE RØNNE.
Mødested: Ved Rønne Kirke Sankt Nikolaj. Kirkepladsen 3700 Rønne.
Efter fremvisning af kirken går turen gennem byens gamle bydele med sine små gader og gamle huse med hyggelige gadelamper. Vi hører om byens historie og ser stedet hvor den svenske kommandant blev skudt i 1658. Undervejs fortælles om den tyske besættelse under krigen og de farlige jødetransporter til Sverige og de mange svenske skydevåben der kom den modsatte vej. Hør historien om tyskertøserne, Flammen og Citronen og våbenlageret i Odd Fellow Palæet. Bagefter bombede Sovjet Rusland Rønne og Nexø og besatte Bornholm i 11 måneder. Der var voldtægter og druk, og kravet for at opgive Bornholm var stort. Den barske historie fortælles på byvandringen.
Entre. Guide: Naturvejleder Søren P. Sillehoved.

Tirsdag den 21. juli klokken 10.00 – 15.00
OPLEV CHRISTIANSØ MED SILLEHOVED
Mødested: Gudhjem havn ved billetkontoret. Afgang skibet ”Ertholm” kl. 10.00. Hjem 15.00.
Hvis vejret er godt laver skibet ”Sæl Safari” og sejler ud til nogle skær med store gråsæler, nogle gange flere hundrede. Med forfatteren til bogen om Christiansø vil besøget på den gamle fæstning være en stor oplevelse. Som ingen andre kender han de smukkeste steder og fortæller historien om slaverne, den engelske krig, kaperne og Staten fængslende fanger. Øerne er kendt for sine sjældne fugle og de mange klippehaver med smukke blomster. Der er også damme med store grønne frøer.
Den guidede tur varer 1 ½ time med besøg på begge beboede øer. Der vil således være tid til at se udstillingen i Store Tårn eller spise en frokost på kroen.
Entre. Pladsbestilling: Christiansøfarten 56485176.
Leder: Naturvejleder Søren P. Sillehoved.

Torsdag den 23. juli klokken 10.00 – 12.30
MED SILLEHOVED TIL EKKODALENS SKJULTE GROTTER.
Mødested: Parkeringspladsen ved Ekkodalen. Cafe Genlyd. Ekkodalsvejen 5 3720 Aakirkeby. Sidevej landevejen Almindingen – Aakirkeby. Der skal regnes med et kuperet terræn.
Bornholms største sprækkedal i Almindingen er berømt for sit ekko. Men der er også en mere ukendt verden med store klippeformationer og nedfaldne sten der ligner grotter. På vandreturen hører vi ekkoet, ser en gammel hellig kilde og vikingeborgen Gamleborg. Hør om Almindingens historie, og de nye planer for skoven. Der fortælles om træernes hemmeligheder og hvordan de kan tale med hinanden. Der er vilde bisonokser i Almindingen, hør historien og få et kort over stedet.
Entre. Guide: Naturvejleder Søren P. Sillehoved.

Fredag den 24. juli klokken 10.00 – 15.00.
OPLEV CHRISTIANSØ MED SILLEHOVED
Mødested: Gudhjem havn ved billetkontoret. Afgang skibet ”Ertholm” kl. 10.00. Hjem 15.00.
Hvis vejret er godt laver skibet ”Sæl Safari” og sejler ud til nogle skær med store gråsæler, nogle gange flere hundrede. Med forfatteren til bogen om Christiansø vil besøget på den gamle fæstning være en stor oplevelse. Som ingen andre kender han de smukkeste steder og fortæller historien om slaverne, den engelske krig, kaperne og Staten fængslende fanger. Øerne er kendt for sine sjældne fugle og de mange klippehaver med smukke blomster. Der er også damme med store grønne frøer.
Den guidede tur varer 1 ½ time med besøg på begge beboede øer. Der vil således være tid til at se udstillingen i Store Tårn eller spise en frokost på kroen.
Entre. Pladsbestilling: Christiansøfarten 56485176.
Leder: Naturvejleder Søren P. Sillehoved.

Lørdag den 25. juli klokken 10.00 – 12.00
MED SILLEHOVED TIL HAMMERHUS
Mødested: Den nye parkeringsplads ved nedgangen til besøgscentret ved Hammershus. Slotslyngs Vej Allinge 3770. Turen er ikke egnet for barnevogne, der skal passeres en lang trappe.
Fra et smukt udsigtspunkt fortælles om borgens og Bornholms historie gennem middelalderen. Via det nye besøgscenter går turen op til Hammershus, hvor der fortælles om livet på borgen. Om krig og angreb, våben og forsvar. Hvor sov soldaterne, hvad spiste de, og hvorfor drak de så meget øl. Der fortælles om gamle lægeplanter – de levende fortidsminder. Ved de gamle mure vises de skjulte symboler og nogle små troldehoveder i murene. Der var rum med fjernvarme og historiens første biologiske renseanlæg. På Hammershus sad Corfitz Ulfeldt og kongedatteren Leonora Christine fængsel for landsforræderi. Hør om deres berømte flugtforsøg. Hjemturen foregår via en lang trappe til de kendte Løve – og Kamelhoveder, der er omgivet af den smukke vestbornholmske klippekyst.
En sjov og underholdende tur for hele familien.
Entre. Guide: Naturvejleder Søren P. Sillehoved