De offentlige ture starter i påskeugen.

Mandag den 15. april klokken 16.00 – 18.00.
MED SILLEHOVED GENNEM DET GAMLE RØNNE.
Mødested: Ved Rønne Kirke Sankt Nikolaj. Kirkepladsen 3700 Rønne.
Efter fremvisning af kirken går turen gennem byens gamle bydele med sine små gader og gamle huse med hyggelige gadelamper. Vi besøger en privat købmandsgård fra 1751 og ser haven med to store gamle morbær træer. Under turen fortælles om 2. Verdenskrig, den tyske besættelse og flugten af danske jøder til Sverige – og retur svenske våben til modstandsbevægelse. Efter krigen bombede russerne Rønne og Nexø og besatte Bornholm i 11 lange måneder med utallige voldtægter og druk. Hør historien om tyskertøserne, ”Flammen” og ”Citronen”, det hemmelige våbenlager i Odd Fellow Palæet og hvilken rolle fiskerbåden ”Ramona” fra Christiansø havde under krigen.
Pris: 50.- kr. (børn under 7 år gratis)
Leder: Naturvejleder Søren P. Sillehoved.

Tirsdag den 16.april klokken 10.00 – 12.00,
MED SILLEHOVED TIL DEN HEMMELIGE SPRÆKKEDAL.
Mødested: Parkeringspladsen Åhalsegård, Kirkedalsvej 25 3790 Hasle. Et skilt viser vej til stedet.
Fuglesang og anemoner. Svartingedalen er blevet købt af Fugleværns Fonden og naturfredet. Den naturskønne sprækkedal har i mange år været ukendt, også for bornholmere, selv om der er et rigt fugleliv og mange anemoner om foråret, både hvide, gule og blå. Man føres gennem en smal klippe sprække ud til Svartingedalen og møder næsten et eventyr. Over sprækkedalen ligger en kæmpestor vandreblok og truer med at falde ned, den kaldes ”Jættens Bold”. Husk fornuftigt fodtøj.
Pris: 50. – kroner (børn under 7 år gratis).
Leder: Naturvejleder Søren P. Sillehoved

Onsdag den 17.april klokken 10.00 – 12.30
MED SILLEHOVED TIL ØENS FLOTTESTE VANDFALD
Mødested: P. Pladsen Vang Havn. 3790 Hasle. Der skal regnes med trapper og ujævnt terræn.
Pissebækken kaldes Bornholms smukkeste vandfald. Fra de høje kystklipper fosser vandet og skaber et ekstremt flot natursceneri, samtidig er der mange blomstrende blå anemoner. Bagefter går turen ud til åbne landskabsområde i Slotslyngen med lodrette fuglefjelde og alke og lomvier. På den dejlige vandretur opleves mange flotte udsigter – især mod Hammershus.
Pris: 50.- kr. (børn under 7 år gratis)
Leder: Naturvejleder Søren P. Sillehoved

Skærtorsdag den 18.april klokken 10.00 – 12.00
MED SILLEHOVED TIL EKKODALENS SKJULTE GROTTER.
Mødested: Den store parkeringsplads ved Ekkodalen. Cafe Genlyd. Ekkodalsvejen 5 3720 Aakirkeby. Sidevej landevejen Almindingen – Aakirkeby. Der skal regnes med et kuperet terræn.
Den store sprækkedal i Almindingen er berømt for sit ekko. Men der er også en mere ukendt verden med store klippeformationer og nedfaldne sten der ligner grotter. På vandreturen hører vi ekkoet, ser en gammel hellig kilde. Der fortælles om Almindingens historie, træernes hemmeligheder og hvordan de kan tale med hinanden. Mens vi følger sporet til en gammel vikingeborg fortælles om dyrelivet og skovens vilde bisonokser.
Pris: 50.00 kr.(børn under 7 år gratis)
Leder: Naturvejleder Søren P. Sillehoved.

Langfredag den 19.april klokken 10.00 – 15.00
OPLEV CHRISTIANSØ MED SILLEHOVED
Mødested: Gudhjem havn ved billetkontoret. Afgang skibet ”Ertholm” kl. 10.00. Hjem 15.00.
Med forfatteren til bogen om Christiansø vil en tur være en stor oplevelse. Som ingen andre kender han fæstningens historie, de gamle anekdoter og smukkeste steder. Hvis vejret er godt laves ”Sæl Safari” til nogle små skær med store gråsæler. Vi besøger begge beboede øer, ser de mange rugende edderfugle og vandhuller med store grønne frøer. Der fortælles om slaverne, den engelske krig, sørøverne og om mytteriet. Samt historien om Danmarks første politiske fange, Dr. Dampe og hans store betydning for grundloven i 1849.
Den guidede tur varer 2 timer – der er en time på egen hånd.
Pris: 50.- kr. (børn under 7 år gratis) + billet til båden. Pladsbestilling: Christiansøfarten 56485176.
Leder: Naturvejleder Søren P. Sillehoved.

Lørdag den 20.april klokken 10.00 – 12.00
MED SILLEHOVED TIL HAMMERHUS
Mødested: Den nye parkeringsplads ved nedgangen til besøgscentret ved Hammershus. Slotslyngs Vej Allinge 3770. Turen er ikke egnet for barnevogne, der skal på turen passeres en lang trappe.
Først ser vi den smukke klippekyst med Løve – og Kamelhovederne. Derefter tager vi den lange trappe og gennem den skjulte bagdør på Hammershus kommer vi til borgen med alle dens gode historier. Hør om Bornholms middelalderhistorie, de skjulte symboler og borgens skjulte trolde og menneskehoveder i murene. Angreb og forsvar, mad og drikke, hvor sov soldaterne og der var rum med fjernvarme og biologiske rense anlæg. Der fortælles den sande beretning om Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine fængselsophold, deres flugtforsøg og videre skæbne.
En sjov og underholdende tur for hele familien.
Pris: 50.- kr. (børn under 7 år gratis)
Leder: Naturvejleder Søren P. Sillehoved

Påskedag. Søndag den 21.april klokken 10.00 – 12.00
MED SILLEHOVED TIL VANDFALDET I DØNDALEN.
Mødested. Parkeringspladsen ved Døndalen. Helligdomsvej 3760 Gudhjem. Nedenfor bakken på kystvejen mellem Tejn og Gudhjem. Se efter P. skiltet. Husk godt fodtøj.
Døndalen er en naturfredet sprækkedal med stejle klippeformationer og Danmarks højeste vandfald. Der er mange høje træer i naturskoven og en frodig underskov. Den lerede jord giver muligheder til et rigt planteliv med over 350 forskellige arter, især mange ramsløg. På turen ser vi det flotte vandfald, og der passeres et privat skovområde hvor en ejer i 1920érne plantede 150 forskellige eksotiske træer fra hele verden. Blandt andet vangraner fra Kina og mammut træer fra Californien.
Pris: 50.- kr.(børn under 7 år gratis)
Leder: Naturvejleder Søren P. Sillehoved.