Efterårsferie

Lørdag den 13. oktober klokken 10.00 -12.00
MED SILLEHOVED PÅ HAMMERSHUS
Mødested: Foran den gamle Slots Bro ved Friheds obelisken på Hammershus. Slotslyngs Vej Allinge 3770. Turen er ikke egnet for barnevogne, der skal undervejs til passeres en lang trappe.

På denne tur til Hammershus skal vi først opleve klippekysten med sine særprægede klippepartier med navnene Løve – og Kamelhovederne. Efter opstigningen til Hammershus finder vi den skjulte bagdør, og kommer via den ind på borgen med alle sine spændende historier og skjulte symboler. På turen fortælles om forsvar og angreb, hvad soldaterne spiste og hvor sov de. På Hammershus var der værelse med fjernvarme og biologiske rense anlæg. Mens vi hører om borgens historier skal der ledes efter små menneskehoveder, som nogle steder kikker frem fra murene. Der fortælles også den spændende beretning om Corfitz Ulfeldt og Leonora Christine fængselsophold, deres flugtforsøg og videre skæbne. En sjov og underholdende tur for hele familien.
Pris: 50.- kr. (børn under 7 år gratis)

Søndag den 14. oktober klokken 10.00 – 12.30
MED SILLEHOVED GENNEM PARADISET TIL TROLDENES MOSE.
Mødested: Før den gamle Slots Bro foran Frihedsobelisken på Hammershus. Slotslyngs Vej Allinge 3770. Der skal regnes med ujævnt terræn. Turen egner sig ikke for barnevogne.
En sjov hekse og trolde tur for børn og barnlige sjæle. På turen fortælles om gamle dages overtro om hekse, trolde og de ”underjordiske” – øens små sagnfolk. Der er også historier om Krølle Bølle. Vi finder den hemmelige indgang til en dyster og mystisk sprækkedal, og herfra går turen gennem eventyr skoven med ”pengetræet” – hvor en sur trold har hamret sine mønter ned i stammerne. På et tidspunkt skal man smyge sig gennem et egetræ med mange stammer, og kort efter er turen nået til Troldebjerget og Troldemosen. Måske ser vi rigtige trolde på turen – måske er det kun mos og træer der ligner. På den ”uhyggelige” tur er der samtidig flotte naturoplevelser og udsigt til Hammershus.
Pris: 50.- kr. (børn under 7 år gratis).
Leder: Naturvejleder Søren P. Sillehoved