Mandag den 11. juni klokken 16.00 – 18.00
MED SILLEHOVED GENNEM DET GAMLE RØNNE.
Mødested: Ved Rønne Kirke Sankt Nikolaj. Kirkepladsen 3700
Turen begynder i Rønne Kirke. Derefter går ruten gennem de gamle bydele med sine krogede gader og gamle gadelamper. Miljøet fremhæves af smukke bindingsværkshuse, og der fremvises en købmandsgård fra 1751 og haven med to store morbær træer. På byvandringen fortælles om 2. Verdenskrig, den tyske besættelse og flugtruterne til Sverige af danske modstandsfolk og jøder. Der fortælles ukendte historier om ”Flammen og ”Citronen”, det hemmelige våbenlager i Odd Fellow Palæet i København og hvilken rolle fiskerbåden Ramona fra Christiansø havde. Den 5. maj 1945 var der 25.000 tyske soldater og flygtninge i Rønne, to dage efter bomber russerne Rønne og Nexø og besatte øen med 7000 soldater. Hør historien og hvad de krævende for at forlade Bornholm efter 11 måneders besættelse.
Pris: 50.- kr. (børn under 7 år gratis)
Leder: Naturvejleder Søren P. Sillehoved.

Tirsdag den 12. juni klokken 10.00 – 15.00
OPLEV CHRISTIANSØ MED SILLEHOVED.
Mødested: Gudhjem havn ved billetkontoret. Afgang skibet ”Ertholm” kl. 10.00. Hjem 15.00.
En tur på Christiansø er en stor oplevelse, for dette miljø findes ingen andre steder i verden.
Hvis vejret tillader det laves ”Sæl Safari” og skibet sejler ud til nogle små skær med flokke af store gråsæler. Undervejs opleves tusindvis af ynglende alkefugle, Nordens svar på sydens pingviner. På Christiansø besøger vi begge beboede øer og finder de skjulte haver med deres eksotiske træer og buske. Der er vandhuller med store grønne frøer og overalt ligger de rugende edderfugle på reder. Hør øernes historie, om slaverne, den engelske krig og sørøverne, om mytteriet og den sørgelige historie om Dr. Dampe, Danmarks første politiske fange.
Den guidede tur varer 2 timer – der er en time på egen hånd.
Pris: 50.- kr. (børn under 7 år gratis) + billet til båden. Pladsbestilling: Christiansøfarten 56485176.
Leder: Naturvejleder Søren P. Sillehoved.

Onsdag den 13. juni klokken 10.00 – 12.30
MED SILLEHOVED TIL GUDHJEM. PÅ TOPPEN AF BYEN VENTER EVENTYRET.
Mødested: Parkeringspladsen ved Nørre Sand 3760 Gudhjem. Skråt overfor Oluf Høst Museet.
På denne tur kombineres natur og byvandring. Først oplever vi den flotte klippekyst og senere højdedraget Bokul med naturskoven og mosen Gråmyr. På turen ses gamle bautasten og vi bliver hvirvlet ind i byen æld gamle historie om gudernes hjem i vikingetiden. Bagefter fortælles der om sildemarkedet i middelalderen, den store pest, stormfloden og silderøgeriernes historie. Turen fører gennem Holka Dalen til Gudhjems krogede gader og på kirkegården ser vi balletdanserindes Ellen Prices gravsten, hun sad model til den Lille Havfrue i København. Østerlars rundkirke spinder et net af myter over egnen, på turen fortælles sandheden om øens mange rundkirker.
Pris: 50.- kr.(børn under 7 år gratis).
Leder: Naturvejleder Søren P. Sillehoved.

Folkemøde

Folkemøde.

Folkemøde.